Spring til hovedindhold Skip to footer

Hvad betyder Tarifmodel 3.0 for min virksomhed?

Den 1. juli 2024 indførte Netselskabet Elværk en ny tarifmodel, Tarifmodel 3.0.
 
Tarifmodel 3.0 introducerer nye lastperioder, og det påvirker din virksomhed afhængigt af, om din virksomhed er lav- eller højspændingstilsluttet.

Lastperioder for C-forbrugere

Grafik der viser fordelingen af lastperioder. Der er lavlast mellem kl. 00:00-6:00, højlast mellem kl. 6:00-17:00 og igen fra kl. 21:00-24:00. Der er spidslast mellem kl. 17:00-21:00. spidslast mellem kl. 17:00-20:00.

Lastperioder for storforbrugere

Grafik der viser fordelingen af lastperioder.

Hvad er effektbetaling?

Et nyt betalingselement for B-høj, A-lav og A-høj-kunder

Virksomheder, der er tilsluttet de højeste spændingsniveauer, vil typisk være så store, at det har været nødvendigt at ombygge elnet til deres specifikke behov. En ren kWh-betaling vil derfor ikke afspejle de omkostninger, der har været forbundet med at forsyne disse virksomheder og deres effektbehov.

Derfor introducerer Tarifmodel 3.0 en årlig effektbetaling for højspændingstilsluttede virksomheder.

 

Hvad er effektbetaling?

Effektbetaling er et fast beløb, som er baseret på hvor meget effekt, virksomheden i praksis råder over. Effektbetalingen udregnes baseret på virksomhedens effekttræk over de sidste 12 måneder.

Effektbetalingen vil cirka udgøre en fjerdedel af den samlede betaling, mens de kunder, der betaler effektbetaling, samtidig vil få en lavere løbende variabel tarif, da det i mindre grad er energiforbruget, der driver effektbehovet.

Emballageproducent Kellpo A/S

”Det er vigtigt for os at forstå, hvordan ændringer i tariffer påvirker vores virksomhed. Der er selvfølgelig et økonomisk incitament, men som lokal virksomhed er vi også bevidste om vores ansvar for at udnytte ressourcerne bedst muligt til gavn for alle. Dette gælder også i forhold til at optimere kapaciteten i elnettet."

Kjeld Pedersen, CEO & ejer af Kellpo A/S.